16/06-16
-
Pressemeddelelse
Torsdagens debat på Folkemødet
Kommuner og foreninger - sammen om idrætten eller hvad? Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI's formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?
Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI's formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?
Store investeringer i idrætsfaciliteter kan være med til at styrke en kommunes brand som attraktiv bopælskommune. Investeringerne kan også gøres med et ønske om at skabe et eliteidrætsmiljø, der kan sætte kommunen på danmarkskortet. Men er det bæredygtigt at tænke faciliteter før udvikling af foreningerne?
Ofte har kommunalbestyrelserne en forventning om, at de nye faciliteter skal udfyldes af eliteidræt, men kan foreningerne påtage sig denne opgave i kraft af en investering af faciliteter? Husker kommuner og idrætsklubber resten af lokalsamfundet, som også skal være attraktivt for potentielle spillere? Er en elitesatsning en hensigtsmæssig måde at investere i idrætslivet i en kommune? Ville en satsning på breddeidrætten give en tilsvarende effekt for borgernes tilfredshed og kommunens brand udadtil?
Stort potentiale
En af debattørerne, Lone Hansen, direktør i Team Danmark, fortæller sit syn på problemstillingerne.
"Der er store potentialer for dansk eliteidræt, hvis man i kommuner er i stand til at skabe sammenhængene forløb for talenterne. Forløb, hvor foreninger, folkeskoler, ungdomsuddannelser og så videre taler sammen om at sikre bedst mulige vilkår for, at talenterne kan kombinere deres sportslige karriere og uddannelse. I Team Danmarks Elitekommuner kan vi se, at det godt kan lykkes at udvikle talentmiljøer på internationalt niveau og sikre, at talenter får en god start på uddannelseslivet. Til gengæld får Elitekommunerne nogle lokale fyrtårne, de kan være stolte af."
"Et eksempel på en faldgruppe er en ukoordineret indsats på tværs af systemerne. Det vil sige, at der ikke er en stærk og solid struktur, der bakker op om talentets rammer og vilkår, så talentet eksempelvis ikke møder forståelse for sin situation i det sportslige miljø eller på uddannelsesinstitutioner. Samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke kommer hurtigere resultater, når man satser på lokale samarbejder mellem idrætsforeninger og kommunegen hurtige resultater. En overdrevet fokusering på resultater er den direkte vej til frustrationer og fiasko."
Dansk Håndbold inviterer til debat i teltet J38 ved Kæmpestranden kl. 18.00-19.00.
Debatpanelet vil bestå af:
Carl Christian Ebbesen (DF), Kultur- og fritidsborgmester i København
Søren Møller, Formand i DGI
Søren Kjærsgaard, Borgmester Holbæk
Lone Hansen, Direktør i Team Danmark
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk