18/06-16
-
Pressemeddelelse
Beach Handball: Danmarksmestrene 2016
Kerteminde Nordstrand dannede en flot ramme om DM-finalestævnet på Rødbillet Beach Handball Tour 2016, hvor der blev dystet om DM-titlerne for både ungdom, senior og oldies.
Danmarksmesterskaberne for både U-16 piger og drenge, U-18 piger og drenge, senior damer og herrer samt oldies damer blev lørdag afgjort på Kerteminde Nordstrand, hvor rigtigt mange tilskuere var mødt op og udgjorde en festlig kulisse for de mange spændende kampe i sandet.
"Vi har set et vanvittigt højt niveau på hele Touren, og der har i dag været hård kamp om medaljerne," siger DHF's Beach Handball-konsulent Christian Køhler og uddyber:
"Holdene har haft stor fokus på at spille det rigtige Beach Handball med to point-scoringer, der har betydet både meget spændende, men også enormt seværdige kampe."
Det er gåët rigtigt godt i år med en meget positiv stemning rundt om på strandene. Beach Handball kan så meget - alle kan være med, og stemningen er helt unik på en måde, så selv de hold, der går hjem og har tabt, går glade herfra," tilføjer formanden for DHF's Beach Udvalg, John Kruse.
Senior damer:
Guld: Sæby HK
Sølv: Roskilde Håndbold 1
Bronze: DHG Odense 1
Senior herrer:
Guld: HEI Skæring 2
Sølv: Aarhus Håndbold
Bronze: SUS Nyborg
Oldies damer:
Guld: TPI-Odense
Sølv: Horne KFUM
Bronze: Team Favrskov Håndbold
U-18 piger:
Guld: Rødovre HK
Sølv: Ajax København
Bronze: HIK
U-18 drenge:
Guld: Roskilde Håndbold 1
Sølv: SUS Håndbold
Bronze: HC Odense
U-16 piger:
Guld: HC Odense Ungdom
Sølv: Rødovre HK
Bronze: HEI/VRI
U-16 drenge:
Guld: HUK Øresund
Sølv: Vejle Idrætsefterskole
Bronze: GOG Håndbold
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk