24/06-16
-
Pressemeddelelse
U20-pigerne lægger ud med smal sejr
De danske U20-piger varmer i denne weekend op til VM i Rusland med Scandinavian Open-turneringen på hjemmebane. Fredag aften blev det til en smal sejr over Sverige.
Danmarks U20-piger spiller i denne weekend Scandinavian Open på hjemmebane i Vejen og Rødding, og her tester de formen mod Sverige, Norge og Sydkorea frem mod VM i Rusland, der starter den 3. juli. Fredag aftens opgør mod Sverige i Vejen Idrætscenter endte med en smal sejr til Danmark 19-18 (7-8).
"Det var ikke den smukkeste kamp, men det var en god fight," indleder landstræner Flemming 'Tuborg* Larsen og fortsætter:
"Hvor svenskerne kæmper sig til sejren, vil vi gerne spille os til sejren, og det var svært for os i aften, hvor vi ikke kunne finde flow i angrebet over for svenskernes stærke forsvar."
"Til gengæld har vi arbejdet meget med forsvaret op til disse kampe, så vi er glade for at holde dem nede på 18 mål, og det er positivt, at vi trods et lidt sløjt angrebsspil alligevel vinder kampen," konstaterer 'Tuborg', der vil bruge kampen konstruktivt frem mod kampen i morgen.
"Vi skal hjem og arbejde med video fra denne kamp og lære af det, vi oplevede i aften. Vi skal få mere fart i angrebsspillet og noget mere afstand, så vi ikke udsætter os selv for mange spilstop."
I morgen spiller pigerne mod Norge i Rødding, og så slutter de af mod Sydkorea i Vejen på søndag - se programmet for turneringen herunder:
Fredag, 24. juni i Vejen Idrætscenter
17.00: Sydkorea-Norge
19.00: Danmark-Sverige
Lørdag, 25. juni i Rødding Centret
14.00: Sydkorea-Sverige
16.00: Danmark-Norge
Søndag, 26. juni i Vejen Idrætscenter
11.00: Sverige-Norge
13.00: Danmark-Sydkorea
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk