Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/07-16   -   Pressemeddelelse

U18-pigerne udraderer kommende VM-værter

Danmarks U18-piger mødte Slovakiet i den første kamp ved European Open, og her vandt de stort over østeuropæerne, der om blot to uger har VM på hjemmebane.

Landstræner Heine Eriksen og U18-landsholdet er i denne uge i Göteborg for at deltage ved European Open-turneringen, der afholdes i forbindelse med Partille Cup. I turneringen spilles 2x20 minutter i de indledende kampe, og Danmark åbnede mandag middag mod Slovakiet i en kamp, danskerne vandt med de meget overbevisende cifre 26-13 (14-7).

"Det er lang tid, siden vi sidst har spillet kamp, så der var mange ting, der helt naturligt lå langt væk, men ret hurtigt kom vi efter det, og løb dernæst fra Slovakiet," fortæller Heine Eriksen, der benyttede anledningen til at teste den nye 7 mod 6-regel.

"I de her korte testkampe er det vigtigt for os at fokusere på forskellige temaer, og i denne kamp fik vi afprøvet 7 mod 6-spillet, hvor vi især var dygtige til at iscenesætte vores stregspillere, som også blev kampens topscorere."

Allerede mandag aften skal pigerne atter i ilden i Göteborg - her venter de svenske værter kl . 21.00, og landstræneren forventer en noget sværere kamp:
"Vi tabte til svenskerne, da vi mødte dem i november sidste år, så jeg glæder mig til kampen i aften, hvor vi forventer hård modstand, og hvor vi har revanche til gode."

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater