Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/07-16   -   Pressemeddelelse

Kæmpe U20-øretæve til Usbekistan

De danske U20-piger vandt med hele 26 mål over Usbekistan i den tredje puljekamp ved VM i Rusland.

Efter sejre over både Angola og Norge stod de danske U20-piger onsdag over for undertippede Usbekistan, som også fik noget af en overhaling, da Danmark vandt 41-15 (18-7).

"Vi vidste godt, at Usbekistan ikke ville blive den største udfordring, men jeg vil alligevel rose dem for, at de har udviklet sig en del, siden vi sidst mødte dem," begynder landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen.

"Usbekerne bruger lang tid i angrebene, hvor vi står fornuftigt i forsvaret og holder tålmodigheden - faktisk står vi i forsvar næsten 90 procent af tiden," fortæller 'Tuborg', der også brugte kampe til at spare på kræfterne.

"Vi fik trænet noget offensivt forsvar, og så fordelte vi ressourcerne godt og lod nogle sidde over," afrunder landstræneren, som sammen med holdet fortsat har en lang turnering foran sig.

Næste kamp er mod Montenegro fredag, inden Danmark lukker puljespillet på lørdag mod Ungarn.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater