10/07-16
-
Pressemeddelelse
U20-drengene vinder Scandinavian Open
Herre-U20 landsholdet sikrede sig i dag et uafgjort resultat i deres anden kamp ved Scandinavian Open, da de mødte de norske værter.
Landstræner Morten Henriksen og U20-landsholdet har fået en god optakt til EM på hjemmebane. Danmark slog Sverige med 33-25 i fredags, og i dag kæmpede de sig til et uafgjort resultat 27-27 (10-15) mod de kommende EM-puljemodstandere fra Norge. Det danske mandskab vinder dermed Scandinavian Open.
"Jeg er meget skuffet over 1. halvleg, hvor tingene ikke hænger sammen for os. Omvendt er jeg meget positiv over vores spil i 2. halvleg, hvor vi kommer godt igen og viser god moral. Det er altid dejligt at slutte en turnering på en god måde," fortæller Morten Henriksen.
EM venter forude
Om blot 18 dage starter EM på hjemmebane i Kolding og Vamdrup. Danmark er i pulje med Norge, Holland og Makedonien.
"Vi glæder os rigtig meget til at spille en slutrunde på hjemmebane. Vi håber selvfølgelig på god opbakning i hallerne. Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver tæt, men vi går på banen for at vinde hver gang," afslutter Morten Henriksen
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk