Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-16   -   Pressemeddelelse

Guldholdet: Tusind tak for opbakningen

Der bliver ikke nogen offentlig modtagelse for det samlede herrelandshold, så landsholdets anfører benytter her lejligheden til at sige stor tak til alle de danske fans.

Håndboldherrerne sluttede som bekendt OL af på flotteste vis med historiens første OL-medaljer til dansk herrehåndbold - og det endda af guld. Gulddrengene flyver fra Rio mandag aften, og undervejs spredes holdet for alle vinde, da de fleste af dem skal direkte hjem til deres klubber, hvor der venter træning og kampe om få dage.

De danske håndboldherrer har under OL-turneringen oplevet en helt fantastisk opbakning fra de danske fans, og det har spillerne tydeligt mærket.

"Det har været helt utroligt at opleve, hvor mange der har bakket op om os under hele OL. Vi er dybt taknemmelige for, at så mange danskere har fulgt kampene i de forskellige medier og på tv og har vist deres begejstring på de sociale medier," siger landsholdets anfører, Niklas Landin, bl.a. med henvisning til Facebook-siden Håndboldherrerne, der undervejs rundede en kvart million følgere.

"Men mest tydeligt har vi mærket opbakningen fra alle de danskere, der har været til stede hernede og har skabt en fantastisk stemning i hallen, når vi har spillet. Det er guld værd, og det værdsætter vi meget, meget højt. Tusind tak," afrunder Niklas Landin.

Velkomstreception
Det er Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, der sender danske atleter til OL, og de holder en velkomstreception for OL-atleter, deres pårørende, familier og repræsentanter for deres foreninger (trænere og ledere). Til receptionen deltager også øvrige inviterede gæster, og pressen er inviteret til at dække begivenheden.

Fra håndboldherrernes side har Morten Olsen, Casper U. Mortensen og Gudmundur Gudmundsson mulighed for at deltage. Derudover deltager fra DHF's side generalsekretær Morten Stig Christensen og næstformand Carsten Grønmann Larsen.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire