14/10-16
-
Pressemeddelelse
Fokus på børnetræning: Tre hovedbudskaber
Trænere fra hele landet er i dag samlet til Børnehåndbold Symposium, hvor de får input fra en mand, som har vundet stort set alle officielle og uofficielle DM-titler fra U-10 til senior. Børnetræningen skal udvikles, mener Liga- og børnetræneren.
Lars Møller er nuværende assistenttræner i BSV, men fredag lærer han fra sig i en helt anden rolle. Her handler det ikke om titler eller pokaler, men om rollen som børnetræner.
Udover Liga-assistent er Lars Møller træner for U-14 piger i HEI ved Aarhus, hvor du også finder Lars Møllers datter.
"Det handler om konstant at udvikle sig. Både som træner og som spiller. Det er vigtigt, at vi planlægger træningen, så den passer til alle niveauer. Det er både vejen til at fastholde bredden og skabe talenter," forklarer Lars Møller.
Den succesrige træner er den første indlægsholder på Børnehåndbold Symposium i Vildbjerg, hvor næsten 100 børnetrænere er mødt frem for at blive inspireret og diskutere fremtidens børnehåndbold.
Symposiet strækker sig over fredag og lørdag, hvor børnetrænerne blandt andet skal diskutere, om vi kan lære af svensk floorball uden aldersinddeling, hvordan du laver træningen til en fortælling og hvornår det er bedst at sende poderne til udlandsstævner.
Lørdag bliver deltagerne forkælet med et oplæg af tidligere landsholdsspiller Jesper Jensen, som Lars Møller faktisk har trænet som børnetræner.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk