Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-16   -   Pressemeddelelse

Danmark dukkede også Holland i U19-kamp

Mens de danske OL-guldvindere spillede EM-kvalifikation mod Holland i Brøndby Hallen, var det danske U19-landshold draget den modsatte vej og mødte hollændernes U19-drenge. Det gav dansk sejr på 30-25.

Danmark fik en fin start på U19-kampen mod Holland og kom hurtigt foran med 3-4 mål. Den gode start afstedkom dog manglende koncentration i den næste fase, hvor de unge danskere begyndte at sjuske i angrebsspillet. De rød/hvide forsøgte hele tiden den nemme løsning og spillede med alt for lidt tålmodighed, hvilket ofte giver problemer, når man ikke er så sammenspillet. På trods af den gode start endte Danmark med at gå til pause bagud 14-15.

I pausen fik Landstræner Claus Hansen sat skik på spillet og justeret nogle småting, der betød, at Danmark ret hurtigt fik greb om kampen i anden halvleg. På kort tid kom danskerne foran med 4-5 mål og formåede at holde den afstand kampen ud. Det var specielt forsvars- og kontraspillet, der var blevet markant bedre efter pausen, og det hele endte i en dansk sejr 30-25, og det var en tilfreds landstræner, der kunne se tilbage på en landsholdssamling, der både bød på uofficiel landskamp mod det hollandske U21-landshold samt gårsdagens træningskamp mod de jævnaldrende U19-drenge.

"Det har været nogle rigtig gode dage, hvor det har været spændende at se så mange nye spillere. Præmissen for denne samling har været at tage 16 spillere med, der ikke var til EM i sommers. Vi ved godt, at hvis vi ikke åbner op for holdet nu, er der måske nogle, der aldrig får chancen, og en tur som denne minder os om, at bredde kan man selv skabe ved at give flere spillere chancen. Det viste sig da også, at flere overraskede positivt og presser nu på i forhold til dem, vi havde med ved slutrunden i sommers i Kroatien," siger U19-landstræner Claus Hansen

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire