Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/12-16   -   Pressemeddelelse

Stor fight bag dansk EM-sejr

Det danske kvindelandshold åbnede mandag aften EM i Sverige med et dramatisk opgør mod Montenegro. En yderst spændende 2. halvleg endte med en dansk sejr på 22-21.

De danske håndboldkvinder spiller i denne måned EM i Sverige, hvor slutrunden indledes i Malmø Isstadion. Danmark lagde mandag aften ud mod Montenegro, og det blev en god start for danskerne, der vandt 22-21 (14-11).

Sandra Toft stod forrygende i det danske mål fra kampens begyndelse, og da det danske angreb samtidig viste høj klasse, kom Danmark hurtigt foran trods problemer i forsvaret. Det så ellers indledningsvist ud til, at det aggressive montenegrinske forsvar ville drille Danmark, men det løste pigerne hurtigt, og især Stine Jørgensen, Anne Mette Hansen og Fie Woller var dejligt målrettede og effektive i angrebsspillet.

Danmark havde føringen ved pausen, 14-11, og den blev sikret ved en skarp slutrunde-debut af den unge målvogter, Althea Reinhardt, der kom ind på halvlegens afsluttende straffekast.

Montenegro kom ud fra pausen med stor fart og hårdt fysisk spil, og de fik udlignet allerede efter fem minutter. Landstræner Klavs Bruun Jørgensen kaldte til timeout og fik justeret spillet, og de danske piger vendte tilbage på banen med stor fight. Stine Bodholt tog ansvar og nettede tre gange i træk. Det blev en vanvittigt tæt halvleg, som først blev afgjort til sidst, da Stine Jørgensen kronede en fantastisk indsats med at score på det afgørende straffekast kort før slutfløjtet.

Den danske anfører nettede herudover otte gange og bliver dansk topscorer med i alt ni mål.

Danmarks gruppe C
Tidligere mandag aften vandt Tjekkiet overraskende over Ungarn, og dermed ser stillingen således ud.
Danmark: 2 point
Tjekkiet: 2 point
Ungarn: 0 point
Montenegro: 0 point.
Puljens tre bedst placerede hold efter alle har mødt alle, kvalificerer sig til mellemrunden, hvor de parres med den barske gruppe D i Helsingborg.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire