14/12-16
-
Pressemeddelelse
Danmark er i EM-semifinalen
Forrygende kamp af de danske håndboldkvinder, som vandt over Rumænien i den direkte duel om semifinalepladsen ved EM i Sverige. Det betyder, at Danmark møder Holland i semifinalen på fredag.
Det var knald eller fald, da det danske kvindelandshold onsdag aften stod over for Rumænien i den sidste mellemrundekamp ved EM i Sverige. En helt fantastisk forsvarspræstation dannede grundlaget for, at Danmark tog pynten af de stærke rumænere og vandt kampen 21-17 (12-10).
I en jævnbyrdig første halvleg kunne man nyde synet af et dansk angreb, der spillede sig til mange gode chancer og fuldendte med flotte scoringer, og et dansk forsvar, der arbejdede utroligt godt og havde god kontrol. Som pausen nærmede sig, trak Danmark en smule fra i takt med, at Sandra Toft fik bedre og bedre fat i målet. Dansk pauseføring, 12-10.
Danmark kom knivskarpe ud fra omklædningsrummet til de sidste 30 minutter. Sandra Toft lukkede af for de rumænske skytter, som blot blev mere og mere pressede af de stærke, danske præstationer. Med et kvarter tilbage af kampen havde Danmark øget forspringet til seks mål, 19-13, og herefter kørte de danske piger sikkert sejren hjem.
Anne Mette Hansen strålede i denne kamp og blev dansk topscorer med hele ni scoringer.
Danmark spiller semifinale mod Holland i Gøteborg på fredag kl. 18.15 (tidspunkt ikke endeligt bekræftet).
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk