Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-16   -   Pressemeddelelse

Danmark skal spille om EM-bronze

Da de danske håndboldkvinder fredag aften spillede EM-semifinale, måtte de give fortabt til et hollandsk landshold, der med højt tempo og flot spil løb fra Danmark i 2. halvleg.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Danmark og Holland fredag aften tørnede sammen i den første EM-semifinale i Gøteborg. Det blev en meget tæt 1. halvleg, men Holland løb fra Danmark i de sidste 30 minutter og vandt kampen 26-22 (13-13).

Hollænderne kom blæsende ud af starthullerne med konstant hurtig midte og en ekstremt velsmurt kontrafase, der gav dem et forspring i starten af kampen, 7-4. Sandra Toft i det danske mål pillede herpå en håndfuld af de hollandske skud, og Danmark kom hurtigt op på 8-8. Resten af halvlegen blev helt tæt frem til pausestillingen 13-13 - dog var det Holland, der holdt initiativet og overlod Danmark til forfølgerrollen.

Med en scoring på straffekast brød Stine Jørgensen efter 13 minutter af 2. halvleg en dansk skrækperiode, hvor Holland ført an af en eminent spillende Nycke Groot havde skabt et kæmpe forspring på 19-13. Intet gik i den periode Danmarks vej, og landstræner Klavs Bruun Jørgensen søgte efterfølgende alternative opstillinger for at finde nøglen til at indhente hollænderne.

Desværre lykkedes det ikke for det danske hold at kaste grus i Hollands gode spil, og Danmark skal dermed spille om bronzemedaljerne på søndag kl. 15.30, mens Holland kl. 18 spiller den efterfølgende finale. Modstanderne bliver hhv. taberen og vinderen af den anden semifinale mellem Norge og Frankrig, som spilles senere fredag aften.

Stine Jørgensen blev dansk topscorer med seks mål.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater