Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/01-17   -   Pressemeddelelse

Danmark fighter sig til comeback-sejr over Ungarn

Håndboldherrerne fik torsdag aften en fin start på VM-forberedelserne, da Ungarn blev besejret med 24-21 (8-10) i en flot kulisse i Gigantium i Aalborg.

De danske håndboldherrer spillede torsdag aften deres første af tre kampe ved BYGMA CUP, der er sidste led i forberedelserne til VM i Frankrig - en slutrunde, der løber af stablen allerede i næste uge.
Tilskuerne i Gigantium var vidner til to mandskaber, der lige skulle spilles varme. Kampens begyndelse var præget af flere fejl, hvilket satte en stopper for målscoringerne. Danmark kom dog bedst ud af kampens indledning med en 2-1 føring efter fem minutter. Fejl var der derimod ikke hos den danske anfører, Niklas Landin. Danmarks ankermand pillede pynten af de ungarske skytter og bød blandt andet ind med en flot dobbeltredning på et ungarsk straffekast.

Ungarn fik mere og mere overtaget, som kampen skred frem. Danmark spillede sig til flere pæne chancer, men brændte for meget, hvilket gav det ungarske mandskab et forspring. Ungarn kunne gå til pause med en tomålsføring, 10-8.

Flot dansk comeback
Det var Ungarn, der også kom bedst ud efter pausen. Det ungarske mandskab lagde et stort tryk på det danske forsvar, hvilket skaffede dem en føring på 14-10 efter blot syv minutter af 2. halvleg. Det blev dog startskuddet til et flot dansk comeback. Flere danske scoringer i træk gjorde igen kampen spændende, og trods undertal kunne Morten Olsen udligne til 15-15 med et kvarter tilbage.

Den sidste del af kampen gik bestemt ikke, som Ungarn ønskede. Den ungarske træner, Xavier Sabate, fik tildelt et rødt kort oven i en anden ungarsk udvisning, hvilket gav Danmark det fornødne momentum til at lukke kampen. Efter 60 minutter kunne håndboldherrerne juble over et flot comeback og deres første sejr ved BYGMA CUP på 24-21 over Ungarn.

I morgen tager Danmark imod Egypten kl. 20.15 i Skjern Bank Arena - en kamp du kan se på TV 2.

Kampprogram:
Fredag 6/1 i Skjern Bank Arena
18.00: Ungarn-Island (TV 2 Sport)
20.15: Danmark-Egypten (TV 2)

Søndag 8/1 i Ceres Arena, Aarhus
18.00: Egypten-Ungarn (TV 2 Sport)
20.15: Danmark-Island (TV 2)

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater