01/03-17
-
Pressemeddelelse
Billetsalg til EM-kval er skudt i gang
Nu kan du sikre dig billetter til Håndboldherrernes næste kamp på hjemmebane, hvor de møder Ungarn i EM-kvalifikationen d. 7. maj i Aarhus.
Håndboldherrernes samles igen d. 1. maj forud for to EM-kvalifikationskampe mod deres banemænd fra VM-slutrunden i Frankrig i januar måned. Her satte Ungarn en stopper for Danmarks medaljejagt allerede i ottendedelsfinalen, og de danske Håndboldherrer har dermed revanche til gode, når der skal kæmpes i EM-kvalen.
Allerede torsdag d. 4. maj venter udebanekampen i Budapest, hvorefter hjemmekampen spilles i Ceres Arena i Aarhus søndag d. 7. maj kl. 20.15.
Køb din billet her www.dhf.dk/billetsalg
I EM-kvalifikationen er Danmark og Ungarn også i pulje med Letland og Holland, som begge ligger sidst med 0 point. Danmark og Ungarn har hver fire point forud for de sidste spillerunder i kvalifikationsturneringen. De sidste kampe spilles d. 14.-18. juni, hvor Danmark møder Holland på udebane og Letland på hjemmebane.
EM spilles i Kroatien i januar 2018.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk