Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-11   -   Pressemeddelelse

EM-kvalen åbnet som forventet

Ingen overraskelser i onsdag aftens kampe rundt omkring i Europa

Det var småt med overraskelserne, da der onsdag aften over det meste af Europa blev taget hul på kvalifikationen frem mod EM i kvindehåndbold i Holland 2012.

Mest opsigtsvækkende var det, at Tyrkiet i Les Arenes i Metz formåede at følge Frankrigs vice-verdensmestre til dørs langt hen i 2. halvleg. Opgøret i Gruppe 4 sluttede dog med at franskmændene trak fra og sikrede en komfortabel sejr på 34-25, og i gruppens anden kamp vandt Makedonien hjemme 34-25 over Litauen.

I Gruppe 1 vandt Ungarn hjemme i mundrette Szombathely med overbevisende 41-19 over Azerbaijan, mens Tyskland i Frankfurt an der Oder besejrede Hviderusland 27-19.

I Gruppe 2 vandt Serbien hjemme 36-20 over Grækenland og det blev ligeledes til den ventede hjemmesejr til Rumænien over Portugal. Cifrene blev 35-24.

Gruppe 3 udløste de ventede sejre til Montenegro og Rusland, som besejrede Storbritannien og Polen med henholdsvis 34-18 og 32-21.

Østrig og Tjekkiet gav hinanden en jævnbyrdig 1. halvleg i Gruppe 5 - men efter pauseføring 16-13 scorede de tjekkiske gæster seks gange i streg fra 2. halvlegs start og i sidste ende vandt tjekkerne med overbevisende 36-26. Her mødes Sverige og Slovenien først torsdag i Skövde.

I den anden kamp i Danmarks Gruppe 6 vandt Kroatien hjemme en knusende 39-14 sejr over chanceløse Italien.

Endelig åbnede Ukraine EM-kvalen ved i Gruppe 7 hjemme i Zaporozhye at besejre Schweiz med 31-20. Her spiller Spanien og Island også først torsdag.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater