Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-11   -   Pressemeddelelse

To mio. seere så VM-pigerne banke Japan

Hele to millioner tv-seere fulgte Danmarks kamp mod Japan ved VM

Kvindelandsholdets succes ved VM er ikke gået upåagtet hen i den danske befolkning. Præcis som det var tilfældet under EM-turneringen i Danmark sidste år, følger flere millioner tv-seere Jan Pytlick og hans spilleres kampe i julemånedens slutrunde.

Helt præcist fulgte over to millioner tv-seere på et tidspunkt i anden halvleg Danmarks ottendedels-finale mod Japan og af samtlige danskere, der havde fjerneren tændt på dette tidspunkt, fulgte hele 71 procent af dem kampen på DR1.

Danmarks kvartfinale mod Angola, der lå på det tv-mæssigt noget dårligere tidspunkt kl. 17.30, havde i anden halvleg i gennemsnit 1,6 mio. tv-seere, hvilket er yderst imponerende, da en del potentielle seere endnu ikke er kommet hjem fra arbejde, eller er optaget af andre gøremål på dette tidspunkt.

Tv-andelen lå på 70 procent, så hvis kampen var blevet sendt på et senere tidspunkt, ville denne kamp formentlig også have nået over de to millioner tv-seere.

I aften kl. 20.15 spiller Danmark en vanvittig spændende semifinale mod Frankrig og mon ikke DR1, som viser kampen, igen kan hive flere millioner danskere hen til fladskærmene?

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater