19/12-11
-
Pressemeddelelse
Danmark får letteste vej til OL
Såfremt man kan stole på IHF's oprindelige udmeldig ligner det en oplagt OL-plads til Pytlicks piger
Med Norge som verdensmester kunne det danske landshold oven i skuffelsen over de forspildte chancer i bronzekampen mod Spanien glæde sig over, at vejen til OL i London bliver den mindst vanskelige af de på forhånd opstillede scenarier.
Danmark skal i weekenden den 25.-27. maj 2012 være vært ved en fire nationers OL-kvalifikation, der ud over danskerne selv tæller Rusland, Den Dominikanske Republik og nummer to ved januar måneds afrikanske mesterskaber - formentlig Tunesien eller Elfenbenskysten.
Mens der af gode grunde stadig hersker en smule tvivl om den afrikanske deltager ved kvalifikationen (udgangspunktete her er, at Angola genvinder afrikanernes mesterskab), bliver det Den Dominikanske Republik, der skal repræsentere Pan-amerika - og ikke som tidligere oplyst Cuba.
Årsdagen hertil skal søges i, at man fra denne del af verden vælger at lade sig repræsentere ved nummer tre fra de Pan-amerikanske mesterskaber og ikke fra kontinentets VM-kvalifikation.
Relevant information
http://www.dhf.dk
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk