Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/02-12   -   Pressemeddelelse

Billetsalg til EM-kval mod Kroatien og Italien er startet

Så er billetsalget til kvindernes EM-kval kampe mod Kroatien og Italien i gang

Så er billetsalget til kvindelandsholdets to spændende EM-opgør mod Kroatien og Italien skudt i gang. Jan Pytlicks populære kvindelandshold møder stærke Kroatien lørdag den 24. marts i Skyline Arena, Randers, mens kampen mod Italien finder sted i Roskilde Hallerne lørdag den 2. juni kl. 15.00.

Begge kampe er led i holdets bestræbelser om at komme med til EM i Holland, der afholdes i december 2012. Efter to spillerunder har både Kroatien og Danmark maksimum fire point, idet begge mandskaber har vundet over Slovakiet og Italien. Danmark mødte Kroatien ved VM i Brasilien og besejrede dem med 23-19 i en kamp, hvor især målvogter Christina Pedersen og stjerneskuddet Louise Burgaard markerede sig flot.

"Kroatien er uden sammenligning gruppens vanskeligste modstander. Deres venstre back Andrea Penezic er verdens bedste håndboldspiller lige nu, og holdet består primært af spillere fra de to østeuropæiske topklubber, Podravka og Krim, så det er en rigtig klassemodstander," siger landstræner Jan Pytlick om Kroatien.

"Italien er ikke på helt samme niveau som Kroatien, men de formåede faktisk at skabe problemer for os, da vi spillede det første EM-opgør mod dem i Mestrino i oktober 2011. Tre minutter før slutfløjtet førte vi kun med to mål, så det var en kamp, der var på vippen lige til det sidste," konstaterer landstræneren om den match, der trods alt endte med en dansk sejr på 27-22.

Køb billet her

EM-kvalifikationskamp Danmark - Kroatien
Lørdag d. 24. marts 2012
Skyline Arena, Fyensgade 1, 8900 Randers C

Dørene åbnes kl. 15:30
Eventstart kl. 16:15
Kampstart kl. 17:00

EM-kvalifikationskamp Danmark - Italien
Lørdag d. 2. juni 2012
Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

Dørene åbnes kl. 13.30
Eventstart kl. 14:15
Kampstart kl. 15:00

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire