Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/03-12   -   Pressemeddelelse

Prof-udvalget ændrer Ligareglementet

Ordlyden af reglerne for deltagelse i Ligaen er ændret fra og med sæsonen 2012/13

På sit møde tirsdag har Udvalget for Professionel Håndbold vedtaget en ændring af sit Ligareglement gældende fra og med sæsonen 2012/2013.

Udvalget, der består af repræsentanter for de danske Ligaklubber og repræsentanter for Dansk Håndbold Forbund, har på baggrund af en kendelse fra Dansk Håndbold Forbunds Disciplinærudvalg, som godtgjorde, at der ikke var hjemmel til at kræve Ligaklubbers underskrift på den gældende TV-aftale for at disse klubber kunne deltage i turneringen, ændret præmissen for klubbers deltagelse i Ligaerne, så den fremadrettet har følgende ordlyd:

"Det bliver fra og med sæson 2012-2013 en betingelse for deltagelse i Ligaen, at deltagerne underskriver såvel samarbejds- som TV- og TV-fordelingsaftalerne under senest d. 1. juni. Endvidere bliver en betingelse for deltagelse, at de deltagende klubber ikke har påtaget sig forpligtelser, der strider mod TV-aftalen."

"Vi vedstår os naturligvis den aftale, Divisionsforeningen med opbakning fra alle klubber og DHF i fællesskab har indgået med TV 2 og vil selvfølgelig opfylde vores del af denne aftale ved at gennemføre den stærkest tænkeligt besatte turnering, som TV 2 så kan transmittere fra," siger formand i Divisionsforeningen Håndbold, Jens Christensen.

"Med opstramning af de regler, der ligger til grund for tv-aftalen, imødegår vi det hul i formalia, som Disciplinærudvalget har påpeget," siger Jens Christensen videre.

Dansk Håndbold Forbunds formand, Per Bertelsen, er enig i disse betragtninger.

"For dansk håndbold som helhed er det af største vigtighed, at vi optræder samlet. Især når det gælder aftaler med eksterne partnere," siger Per Bertelsen.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater