25/06-12
-
Pressemeddelelse
Danmark kåret til bedste håndboldnation
EHF kårer Danmark til bedste nation efter suverænt 2011
Det europæiske håndbold forbund, EHF, har ved en kongres i Monaco i dag kåret Danmark som den bedste håndboldnation i 2011.
Det var den afgående EHF-præsident, norske Tor Lian, der uddelte den såkaldte 'Best Nation Award' til DHF's formand Per Bertelsen, som modtog prisen på vegne af de seks danske landshold, der i 2011 satte deres markante præg på international håndbold.
Herrelandsholdet vandt sølv ved VM i Sverige, U21-herrerne gentog den bedrift ved VM i Grækenland, mens U19-holdet gik helt til tops ved VM i Argentina.
På kvindesiden blev det til en fjerdeplads ved A-VM, mens U21-kvinderne vandt EM-guld. U18-kvinderne vandt EM-sølv. Flotte præstationer, som med herrernes Europamesterskab i januar 2012 om ikke overgås, så måske tangeres i år. Det er under alle omstændigheder fantastisk, at et så lille land som Danmark kåres til bedste håndboldnation.
Relevant information
http://www.dhf.dk
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk