05/11-12
-
Pressemeddelelse
Flot farvel til Lars Christiansen
Tilskuerne i Odense tog et flot farvel med rekordlandsholdsspilleren
Et flere minutter langt bifald fra 3305 stående fynboer fyldte Stadium Arena Fyn søndag før landskampen mellem Danmark og Argentina.
Årsagen til de mange menneskers entydige begejstring var, at den danske landskamprekordholder, Lars Christiansen, blev præsenteret i en rørende afsked. Først med overrækkelse af gaver fra DHF og Totalkredit og efterfølgende med en flot tale af hovedpersonen selv.
"Jeg har spillet 338 landskampe - og jeg har været stolt hver eneste gang, jeg har trukket den danske landsholdstrøje over hovedet. Det er en ubeskrivelig ære at spille for sit land - og det er en fantastisk fornemmelse at tænke tilbage på, at jeg fik lov at gøre det i tyve år. Det er jeg virkelig taknemmelig for," sagde Lars Christiansen blandt andet til sit trofaste og hengivne publikum.
"I tilskuere skal vide, at I betyder enormt meget for os idrætsudøvere. Og efter at jeg har sagt så mange tusinde gange tak for støtten, vil jeg glæde mig til at kunne trække mig tilbage og nyde håndbolden sådan lidt udefra. Tusind tak skal I have alle sammen," sagde den vel nok største danske håndboldspiller nogensinde, før bifaldet endnu engang overdøvede ham.
Relevant information
http://www.dhf.dk
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk