22/11-12
-
Pressemeddelelse
Madrid Arena lukket som VM-spillested
De spanske VM arrangører skal med ultrakort varsel finde nyt venue
Et af de største venues ved det kommende VM i herrehåndbold, Madrid Arena, er blevet lukket som spillested for slutrunden.
Syv uger før VM går i gang, har de lokale myndigheder taget konsekvensen af den tragedie, der ramte den ultramoderne arena 1. november, hvor fire unge kvinder blev trampet ihjel under en Halloween-fest.
Undersøgelserne, der endnu ikke er tilendebragt, tyder på, at der opstod panik, da der blev affyret raketter og romerlys i menneskemængden og mange forsøgte at flygte ud af de samme udgange.
I forhold til VM slutrunden betyder det, at de spanske arrangører inden for en usædvanligt kort tidshorisont skal finde en ny arena til Gruppe D, hvor Spanien selv skal op imod Kroatien, Ungarn, Egypten, Algeriet og Australien.
Relevant information
http://www.dhf.dk
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk