Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/12-12   -   Pressemeddelelse

Danmarks U17-piger vinder over Montenegro

De danske piger vinder også deres anden kamp i Rumænien

Andet stik ved 1st December Cup blev hentet hjem af de danske U17-piger, da de her til aften vandt 27-20 over Montenegro efter 11-11 ved pausen.

U-landstræner Flemming Dam Larsen fortæller om kampens forløb:

"Vi kommer rigtig fint fra start med godt forsvarsspil og en del kontramål og fører 7-1 efter 12 minutter. Desværre kommer vi derefter til at spille på montenegros præmisser, og de trak fuldstændigt tempoet ud af vores forsvarsspil, samtidig med at vores angrebsspil bliver dårligere. Faktisk kommer vi bagud sidst i første halvleg, men vi når at få udlignet lige inden pausefløjtet."

"I anden halvleg genfinder vi tempoet i både forsvar og angreb, og vi var bedre forberedt på de montenegrinske spillere, der var svære at styre på grund af deres store fysik," slutter Flemming Dam Larsen analysen, før han uddeler roser:

"Lærke Christensen leverede en fremragende indsats og lavede udover sine syv mål også masser assists. Derudover vil jeg gerne nævne Althea Reinhardt i målet, som også spillede en rigtig flot kamp."

I morgen klokken 12 venter værterne på hjemmebane, og det er en kamp, Flemming Dam Larsen glæder sig til:

"Vi er meget spændte på at møde rumænerne i morgen. For det første håber vi på noget tryk fra tilskuerrækkerne, og for det andet bliver det spillernes debut på live TV. Begge dele er rigtig gode erfaringer at have med forud for forårets vigtige kvalifikationskampe til næste års EM.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater