04/01-13
-
Pressemeddelelse
EM 2014 billetter snart til salg
Billetter til Danmarks kampe ved EM 2014 sættes til salg allerede 14. januar
Mandag den 14. januar klokken 10.00 tyvstartes der med salg af billetter til århundredets håndboldbegivenhed på dansk jord: EM i herrehåndbold 2014.
De håndboldfans, der er hurtige på aftrækkeren, kan allerede nu nå at sikre sig mulighed for at overvære Danmarks kampe ved mesterskabernes indledende runde og i mellemrunden.
Begge dele spilles i Jyske Bank Boxen i Herning.
"På grund af den overvældende og stærkt stigende efterspørgsel, der i lang tid har været på billetter til EURO 2014, har vi i Dansk Håndbold Forbund valgt at frigive en del af billetterne til Danmarks kampe i Herning," siger Per Bertelsen, formand ikke alene for DHF men også for mesterskabernes organisationskomité.
"Det drejer sig om cirka 4500 billetter pr. spilledag. De resterende billetter bliver i lighed med billetterne i Aalborg, Aarhus og København samt billetterne til finaleweekenden sat til salg i umiddelbar forlængelse af den lodtrækning til EM-puljerne, der finder sted den 21. juni."
Billetsalget foregår via de sædvanlige DHF-kanaler - på dhf.dk / billetnet.dk.
Relevant information
http://www.dhf.dk
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk