Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/01-13   -   Pressemeddelelse

Landin afgørende i dansk sejr

Danmark sejrede over Rusland i holdets anden VM-kamp.

Det kan godt være, Niklas Landin ikke kom strålende i gang ved Danmarks første VM-kamp mod Qatar i går. Men det tog han så sandelig revanche for, da dagens modstander var Rusland, som alt andet lige var en lidt større mundfuld. Det blev trods stor modstand til en dansk sejr på 31-27.

Han var derfor den naturlige bagmand for, at danskerne forholdsvist tidligt i kampen kunne trække fra med et par mål. Og det var også Landins fortjeneste, at Danmark kom foran med fire mål senere i halvlegen. I dag var han dog godt hjulpet af et mere koncentreret forsvar, og sammen lukkede de kun et enkelt mål ind i en periode på 13 minutter i løbet af første halvleg.

Angrebet havde det væsentligt sværere, og flere brændte chancer og boldtab gjorde, at danskerne gik i stå i halvlegens sidste minutter. Det udnyttede de russiske spillere i form af en række effektive kontraløb, og med en decideret kanonkugle henover hovedet på Niklas Landin sikrede Igropulo, at han og holdkammeraterne kun var nede med et enkelt mål (13-14), da der blev fløjtet til pause.

I anden halvleg gjorde russerne en ganske fin figur, men effektive angreb fra dansk side gjorde, at Danmark forsvarede den spinkle føring. Rusland bed dog godt fra sig, og de var ikke nemme at hægte af, og det var først i kampens sidste minutter, at danskerne for alvor kunne føle sig sikre på sejren.

Igen fik Niklas Landin en afgørende rolle med nogle redninger på de helt rette tidspunkter, samtidig med at de to backs i skikkelse af Kasper Søndergaard og Nikolaj Markussen hver især flåede kanonkugler i kassen, mens Landin fortjent blev kåret som kampens spiller.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire