Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-13   -   Pressemeddelelse

Landsholdet sørger for DR drama søndag

Danmarks Radio har flyttet "Borgen" til fordel for herrehåndbold

Det bliver det danske herrelandshold, der førstkommende søndag kommer til at sætte sig på primetime hos Danmarks Radio.

"Normalt er det jo sådan, at danskerne samles foran skærmen søndag klokken 20 for at se DR's dramaserier, men på søndag er "Borgen" flyttet, og landsholdet kommer til at være eneleverandør af drama til befolkningen på det tidspunkt," siger journalistisk chef på DR Sporten, Joakim Frøsig-Andersen.

Og han har sammen med resten af Danmarks Radios VM-redaktion grund til at glæde sig over forløbet i Spanien.

"Kampen mod Island samlede 1.850.000 seere, da den var på sit højeste - og 1,6 millioner i snit. Det giver en såkaldt "share" på 61, hvilket betyder, at 61 ud af 100 danskere, der så TV på det givne tidspunkt, var tunet ind på VM i herrehåndbold," siger Frøsig-Andersen videre.

Danmarks Radio sender søndagens ottendedelsfinale med optakt fra klokken 20.

Skulle Danmark gå i kvartfinalen, overlades stafetten til TV 2, og bliver det til dansk semifinale, vil det igen være DR, der sender.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater