Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-13   -   Pressemeddelelse

AL Bank i hovedsponsorat for håndboldpigerne

Det danske kvindelandshold har fået endnu en hovedsponsor i skikkelse af Arbejdernes Landsbank

De har allerede prydet dommerstanden i dansk håndbold i flere år. Og nu har Arbejdernes Landsbank udvidet engagementet i Dansk Håndbold Forbund ved at tegne et hovedsponsorat på kvindesiden i en aftale, der varer frem til udgangen af 2016.

AL Bank kommer til at dele hovedsponsoratet for kvindelandsholdet med Kvik, som blev offentliggjort som ny hovedsponsor i december 2012. De to samarbejdspartnere indgår på fuldstændig lige vilkår i aftalen, der kommer både A- og U-landsholdene til gode.

Hos Dansk Håndbold Forbund er direktør Henrik M. Jacobsen meget glad for at kunne byde AL Bank velkommen som hovedsponsor.

"Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere endnu en stor samarbejdspartner i dansk kvindehåndbold, som er med til at sikre vores fortsatte mål om at udvikle projektet 'Ny Start' med kvindelandsholdet, som blev skudt i gang i slutningen af sidste år," siger han.

Med projektet går Dansk Håndbold Forbund målrettet efter at styrke kvindelandsholdets profil som hele Danmarks hold samt optimere talentudviklingen omkring kvindehåndbolden. Og målet er klart: Der skal medaljer på bordet ved VM i 2015 og ved OL i 2016.

Det er alt sammen værdier og målsætninger, som AL Bank kan identificere sig med.

"Vi er meget glade for den nye aftale. Håndbold er alle danskeres sport, og det er vel nok en af de eneste sportsgrene herhjemme, der samler høj som lav, mand som kvinde, ung som gammel. Landsholdene er hele Danmarks hold, ligesom vi ønsker at være en bank for alle. Pigerne er fantastiske eksponenter for Arbejdernes Landsbank med deres hårde arbejde, grundighed og imponerende vinderattitude," siger Peter Froulund, der er Kommunikations- og Marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank.

Også på det markedsføringsmæssige område er aftalen udbytterig.

"Det er en stor glæde, at Arbejdernes Landsbank fortsat sponsorerer dansk eliteidræt på højeste niveau. På denne måde kan vi opretholde vores massive tilstedeværelse i sportens verden, og vi har lavet en utrolig flot aftale med DHF, der giver os næsten uanede muligheder for promovering. Det bliver en spændende proces, som jeg glæder mig meget til," siger Peter Froulund.

For yderligere information, kontakt direktør i Dansk Håndbold Forbund Henrik M. Jacobsen på 28 11 60 60 eller Kommunikations- og Marketingdirektør i AL Bank, Peter Froulund på 29 20 26 48.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater