Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/03-13   -   Pressemeddelelse

EHF-statistik: 2012 et fantastisk EM-år

EM-håndbold i 2012 var gigantisk tv-succes

Det europæiske håndbold forbund, EHF, har onsdag offentliggjort de endelige medie-tal for EM i henholdsvis herrehåndbold og kvindehåndbold - og resultatet er positivt ud over alle forventninger.

De to slutrunder, der begge blev afviklet i Serbien, samlede i alt 1,85 milliarder seere fordelt på 75 rettighedshavende tv-stationer, som transmitterede begivenhederne til mere end 200 lande.

Stigningen i forhold til sidste "EM-år", 2010, hvor slutrunderne blev afviklet i Østrig og Danmark/Norge, er cirka 35 procent, og den samlede sendetid er også øget fra i alt 2670 til 3060 timers transmission.

"Jeg er henrykt over stigningen I forhold til TV seere, og håndbold står enormt stærkt I mediebilledet inden for sport," siger EHF's franske præsident, Jean Brihault.

"EM for såvel kvinder som mænd leverer præcist de elementer, sportsfans efterspørger: action, drama og spænding - bragt ud i stuerne verden over af verdensstjerner via HD produktioner af allerhøjeste kvalitet."

Procentvis er stigningen størst hos kvinderne, der igen synes at have fået tag i det internationale tv-publikum, og med 13.598 tilskuere på lægterne i Kombank Arena til semifinalen mellem Serbien og de senere europamestre fra Montenegro blev der også sat rekord i forhold til tilskuertal til en EM-kvindekamp.

Det er dog fortsat herrerne, der løber med langt den overvejende del af tv-interessen. I alt stod EM i herrehåndbold, hvor Danmark som bekendt løb med guldet, for 1,47 milliarder af det samlede EM-seertal.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater