Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-13   -   Pressemeddelelse

Ny praksis for dommer indberetninger

Dansk håndbold vil fremover følge international praksis ved indberetning af røde kort

Fra og med sæsonen 2013/14 vil praksis for indberetning af røde kort i de danske eliterækker følge den måde, man håndterer diskvalifikationer på i international håndbold.

Efter indstilling fra Dansk Håndbold Forbunds Dommerudvalg har Udvalget for Professionel Håndbold nemlig vedtaget, at ligareglementet ændres, så dommerne ved uddeling af rødt kort samtidig gør enten den pågældende spiller eller en holdofficial opmærksom på, om forseelsen vil blive indberettet eller ej - i modsætning til hidtidig praksis, hvor alle røde kort skal indberettes, så længe de ikke er givet ved en tredje gangs udvisning.

Udvalget for Professionel Håndbold, der tæller medlemmer fra både DHF og Divisionsforeningen Håndbold, giver desuden dommerne mulighed for efterfølgende at se optagelser af en given situation, så en oprindeligt annonceret indberetning kan frafaldes.

Udvalget skriver blandt andet i sin motivering til regelændringen:

Der har efterhånden været mange sager til diskussion både internt mellem spillere og dommere og eksternt i pressen, hvor den efterfølgende konsekvens (karantæne) af en diskvalifikation har været hovedtema.

Når de samme spillere internationalt har begået samme forseelse og modtaget en diskvalifikation uden at være indberettet - og altså efterfølgende heller ikke har fået karantæne - er det svært at opnå forståelse for dansk håndbolds forvaltning af regelsættet.

Danmark er førende i verden inden for håndbold, og derfor finder vi det vigtigt, at man i dansk håndbold også følger de internationale spilleregler og ikke opfinder særregler i elitedelen.

Vi er endvidere af den opfattelse, at man ved at fjerne indberetningerne ved diskvalifikationer vil få mindre hårdhed i spillet, idet en diskvalifikation fremadrettet vil være et mindre indgreb og derfor vil blive anvendt oftere og få langt større accept blandt spillere og trænere på eliteniveau.

Udvalget pointerer, at regelændringen udelukkende gælder på eliteniveau, og at man er yderst tilfreds med den håndtering, Dansk Håndbold Forbunds uafhængige juridiske system hidtil har lagt for dagen.

"Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at vi med DHF's disciplinærudvalg med advokat Jens Bertel Rasmussen i spidsen har et af de mest kompetente juridiske organer i den danske idrætsverden, og med den nye regelændring vil vi komme yderligere et skridt nærmere den optimale sagsbehandling inden for vores sport," siger turneringsansvarlig i Dansk Håndbold Forbund. Frank Smith.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater