Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/03-13   -   Pressemeddelelse

Kai Johannsen ny DHF-elitevejleder

Det bliver et kendt DHF-ansigt, der 1. maj tiltræder jobbet som elitevejleder i Dansk Håndbold Forbund.

Kai Johannsen, yderst populær holdleder for det danske herrelandshold siden 2006, udvider sit engagement i forbundet med den elitevejledning, der gennem de seneste mange år har været et solidt socialt rygstød for især de yngste danske landsholdsspillere.

"Det er et uhyre spændende område, og jeg glæder mig enormt til at komme i gang med at følge de unge mennesker på tætteste hold og være med til at give dem den ballast, der kan være afgørende for deres muligheder videre i livet," siger snart 53-årige Kai Johannsen, der blandt andet har 30 års solid pædagogisk erfaring fra smukt beliggende Rønshoved Skolehjem at trække på.

"Uden sammenligning i øvrigt med den gruppe unge, jeg har været vant til at arbejde med, består jobbet som elitevejleder i DHF jo af mange af de samme elementer som udgør mit nuværende job - nemlig det i fællesskab med den unge at afdække det potentiale, vedkommende har og som han eller hun gør klogt i at forfølge."

Også i Dansk Håndbold Forbund er man yderst tilfreds med at have indgået en aftale med Kai Johannsen.

"Elitevejlederarbejdet er helt centralt i Dansk Håndbold Forbunds bestræbelser på at udvikle vores landsholdsspillere til at blive hele mennesker med de bedst tænkelige forudsætninger for at leve et meningsfuldt liv, når karrieren er forbi, og i den sammenhæng kan vi ikke trække på en ressource, der er ret meget mere egnet til opgaven end Kai Johannsen," siger DHF's sportschef Ulrik Wilbek.

"Kai Johannsen har med sit tillidsvindende væsen og sin store arbejdsradius gennem mange år vist en enestående evne til at etablere en fantastisk kontakt til spillerne omkring herrelandsholdet, og der er ingen tvivl om, at DHF har tilknyttet den helt rigtige person i jobbet som vejleder for hele elitesektionen."

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire