Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-13   -   Pressemeddelelse

U17 piger sikkert i mellemrunden

De danske U17 piger gjorde rent bord i Gruppe B ved EM i Polen, da holdet søndag eftermiddag vandt den tredje kamp af lige så mange mulige. Frankrig var modstander og de danske talenter vandt 35-26 efter at have ført 17-12 ved pausen.

Nu venter mellemrunden, hvor Flemming "Tuborg" Larsens mandskab tirsdag aften klokken 19.00 skal møde Rumænien, som vandt Gruppe A på trods af nederlag til Portugal i sidste kamp. Dagen efter møder danskerne så Portugal, der med sejren over rumænerne på målstregen snød naboerne fra Spanien for en plads i mellemrunden.

Fra start så det ellers lidt broget ud for de danske piger. Afslutningerne på den særdeles velspillende Emma Mercier i det franske mål savnede skarphed og det var heller ikke de danske bagspilleres livret, at franskmændene spillede med et meget aggressivt og varieret forsvar.

De to hold fulgtes pænt ad til 10-10 efter 21 minutter, men så fulgte en gylden dansk periode, hvor Althea Reinhardt i målet diskede op med en stribe flotte redninger, mens det danske kontraspil for alvor fik fart - blandt andet efter et par glimrende bolderobringer i højre forsvarsside.

10-10 blev til 15-10 og pausestillingen 17-12, før danskerne i 2. halvleg ved 24-17 nåede op på en føring, der så meget komfortabel ud.

Men franskmændene var ikke slået og fik midt i halvlegen reduceret til 25-22, hvilket fik Flemming "Tuborg" Larsen til at kalde sine folk til timeout.

De danske piger viste herefter lidt mere tålmodighed i angrebet og forsvaret foran den indskiftede og flot spillende Ida Vium i målet blev langt mere bevægeligt - med det resultat, at føringen igen blev øget til 5-6 mål.

Franskmændene, der skulle bruge en sejr for at gå videre til mellemrunden, satsede med ultra offensivt forsvar i slutfasen, uden at det lykkedes at erobre bolde fra de cool spillende danskere.

"Det var en helt anderledes kamp end de to første hernede," konkluderede Flemming "Tuborg" Larsen efter kampe, "hvor Holland spiller tju-bang håndbold med fuld fart på hele tiden og Montenegro nærmest var brutale, mødte vi i dag et fransk mandskab, der spillede meget taktisk klogt - og det var vi lige et stykke tid om at få vænnet os til. Men det var god læring at tage med."

Se de danske målscorere her....

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater