Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-13   -   Pressemeddelelse

Halvdelen af EM-billetterne er solgt

Herre-EM 2014: Særligt billetterne til Danmarks kampe i Herning er populære, men der er stadig billetter at få.

Den til dato største håndboldbegivenhed i Danmark er allerede populær hos den danske håndboldfamilie, og det tegner til at blive en massiv håndboldfeber, der rammer Danmark i januar 2014. Når det danske herrelandshold spiller EM-kampene, bliver det efter alt at dømme for fulde huse i Jyske Bank Boxen i Herning.

Allerede på nuværende tidspunkt er 75.000 billetter allerede afsat i den midt jyske arena, mens der i alt er solgt 84.000 billetter til slut runden, som også spilles i Aalborg, Aarhus og København. Billetsalget er dermed halvt i mål med sammenlagt er 170.000 billetter i spil.

Bliv en del af EM 2014

Har man endnu ikke sikret sig billetter, er det stadig muligt. I Herning er der ledige sæder på fire af de otte spilledage, mens der er ståpladser tilbage de øvrige dage.

Vender man blikket bort fra Danmarks gruppe, venter der store, se værdige håndboldoplevelser i de øvrige spille byer, hvor der fortsat er mange billetter i salg

Dødens Gruppe i Aarhus
Oplev for eksempel 'Dødens Gruppe' i Aarhus, hvor de stærke nationer Rusland, Frankrig, Serbien og Polen må kæmpe benhårdt om de to pladser i mellemrunden.

Svensk hjemmebane i København
I Brøndby Hallen ventes festlig gul/blå opbakning på tribunerne, når Sverige tørner sammen med Kroatien, Hviderusland og Montenegro.

Norsk fest i Aalborg
Mon ikke også Norge kan se frem til massiv opbakning i det nordjyske, når de åbner EM mod Island og dernæst skal kæmpe mod Spanien og Ungarn.

Køb billetter her

OBS: I oktober måned er der udsigt til, at en portion billetter frigives, når tidsfristen for de udenlandske nationer udløber. En fast procentdel af billetterne i alle spillebyer er nemlig reserveret til udenlandske gæster, som skal melde tilbage i starten af oktober, hvorefter DHF kan sætte billetterne i salg til danske fans.

Relevant information

http://www.dhf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire