Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-14   -   Pressemeddelelse

Ny talenttræner i øst på herresiden

Ud af mange kvalificerede ansøgninger har Dansk Håndbold Forbund valgt Marc UHD som ny talenttræner på herresiden

Dansk Håndbold Forbund søgte i december måned efter to nye talenttrænere til Østgruppen. Nu er den første stilling besat. Det bliver Marc Uhd, som drager til Næstved til sommer, der overtager det første ledige sæde.

"Marc har nøjagtig den profil vi søgte. Han er et ungt trænertalent, der har beskæftiget sig med ungdomshåndbold i nogle år og har været med til at bygge træningsmiljøet op i Esbjerg. Desuden har Marc været engageret i talentarbejdet i Kreds 7 i flere år og har således et solidt kendskab til de principper vi arbejder efter på herresiden," fortæller Claus Hansen, der er overordnet talentansvarlig på herresiden.

"Endelig skal det tilføjes, at der i et stærkt ansøgerfelt ligeledes er skelet til, at Marc har været en flittig gæst til både talenttræning, sommerlejr og landsholdssamlinger. Vi ønsker engagerede talentudviklere, der hele tiden opsøger viden inden for feltet, og vi er sikre på, at vi i Marc har fundet den helt rigtige person," lyder det videre fra Claus Hansen, der glæder sig over en stor interesse for opslagene.

"Vi har modtaget mange kvalificerede ansøgninger, og i forbindelse med den næste ansættelse, der træder i kraft 1. maj, indkalder vi i løbet af denne uge seks trænere til samtale. De samtaler vil blive varetaget af den nye områdeleder Jakob Slott og vil finde sted, når der er talenttræning i Korsør i slutningen af måneden. Det er naturligvis uhyre vigtigt for talentudviklingen, at vi får engageret den rigtige person til at fuldende gruppen, så vi kan fortsætte og videreudvikle det gode arbejde, der under Per Sabroes ledelse har været udført i de seneste år."

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire