11/02-14
-
Pressemeddelelse
Danske klubhold skal østpå
De danske kvindehold i EHF Cup og Cupwinners Cup skal alle til Østeuropa i kvartfinalerne
Begge de danske klubhold i kvindernes EHF Cup, København Håndbold og Team Esbjerg, trak russiske modstandere, da der tirsdag i Wien var lodtrækning til kvartfinalerne i årets udgave af turneringen.
Københavnerne starter ude mod Lada Togliatti, mens vestjyderne skal til Volgograd for at møde Dinamo i den første kvartfinale, der spilles den første weekend af marts måned. Der er returopgør i Danmark ugen efter.
Også Viborg HK i Cupwinners Cup skal en tur til østeuropa, men i modsætning til de to EHF Cup mandskaber trak holdet hjemmebane i første opgør mod ungarske FTC Rail Cargo Hungaria fra Ungarn. Disse kampe afvikles ligeledes i de første to weekender af marts.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk