Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/03-14   -   Pressemeddelelse

Blikket vendes mod VM 2015

Mesterskabslogoet til kvindernes VM 2015 i Danmark er allerede klar, og nu påbegyndes også arbejdet med selve eventorganisationen.

De seneste uger siden herrernes EM på hjemmebane i januar måned har DHF restitueret og evalueret, og nu er det blevet tid til at vende blikket mod det næste mesterskab i Danmark, nemlig kvindernes VM i december 2015.

"Vi glæder os allerede til at komme i gang igen," lyder det fra DHF-formand Per Bertelsen, der ser det nyligt overståede EM som en stor fordel for det fremadrettede arbejde med VM.

"EM i januar gjorde os meget klogere på mange ting - både hvad der fungerede rigtig godt, og hvad vi kan gøre bedre, og det er alt sammen noget, vi kan drage nytte af i planlægningen af VM 2015. Vi glæder os over, at vi denne gang kan give kvinderne hjemmebane til en slutrunde, og vi vil bestræbe os på at skabe en helt fantastisk håndboldfest i december 2015," fortæller Per Bertelsen.

Unik oplevelse og erfaring

Et mesterskab på hjemmebane er på mange måder en gevinst for både den danske håndboldfamilie og for det danske kvindelandshold. Landsholdsspillerne får ifølge landstræner Jan Pytlick et helt særligt udbytte.

"At spille et mesterskab på hjemmebane er noget helt uvurderligt for landsholdsspillerne. Det er en unik oplevelse at mærke opbakningen, og det er en super erfaring i forhold til at skulle tackle et helt anderledes forventningspres, end når der spilles på udebane," lyder det fra landstræneren, der har oplevet slutrunde-hjemmebane med kvindelandsholdet ved VM i 1999, EM i 2002 og EM i 2010.

"Det er noget helt specielt, og begejstringen fra publikum er helt fantastisk, og det er noget, man i den grad mærker. Det samme er støtten fra alle de frivillige, som gør det muligt for os at spille mesterskaber på hjemmebane - det er enestående," siger Jan Pytlick.

Ud over kvindernes VM i 2015 har DHF også værtskabet for herrernes VM i 2019 i samarbejde med Tyskland, ligesom der foreligger et dansk/norsk bud på kvindernes EM i 2020.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater