23/04-14
-
Pressemeddelelse
Køb billetter til Danmark-Litauen
Billetsalget til damelandsholdets EM-kvalifikation mod Litauen midt i juni er begyndt i dag.
Juni måned bliver særdeles travl for det danske damelandshold. Først er der to udekampe mod Ukraine og Østrig på tapetet, og så får pigerne besøg af Litauen på hjemmebane.
Alle tre kampe er en del af EM-kvalifikationen for at komme med til Kroatien og Ungarn i december, og eftersom Danmark har vundet de første tre opgør i puljen, ser deltagelse ved årets EM særdeles fornuftig ud.
Men der er naturligvis behov for dansk opbakning, når holdet løber på banen til den sidste kvalifikationskamp, og det sker søndag den 15. juni klokken 16.00 i Roskilde.
Billetsalget er åbnet klokken 10.00 i dag, så der er allerede nu mulighed for at sikre sig billetter til kampen i den flotte nye håndboldhal i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk