Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-14   -   Pressemeddelelse

Overkommelig lodtrækning til U20-pigerne

Til sommer skal U20-pigerne spille VM i Kroatien, og weekenden bød på lodtrækning til mesterskabet.

Om et par måneder skal de danske U20-piger til VM i Kroatien, og med weekendens lodtrækning til mesterskabet kan landstræner Heine Eriksen for alvor begynde at se frem mod sommerens udfordring.

De danske modstandere bliver Holland, Tyskland, Angola, Serbien og Argentina, og Heine Eriksen glæder sig specielt til mødet mod Holland. De orange-klædte piger tilføjede nemlig Danmark et lidt overraskende nederlag, da årgangen spillede EM i Sønderborg og Kolding sidste sommer.

"Generelt ser lodtrækningen både spændende og fornuftig ud. Det giver os blandt andet en chance for at få revanche mod Holland, og det vil vi gerne. Desuden har jeg en forventning om, at vi ligger godt til både Tyskland og Holland. Til gengæld ved jeg ikke noget om hverken Angola eller Argentina," lyder det fra Heine Eriksen.

Danmark starter ud med at møde Angola, og det har tidligere vist sig at være en god erfaring at begynde med Angola til et VM for ungdomslandshold. I 2008, hvor årgangen blandt andre bestod af Kristina Kristiansen, Lærke Møller og Susan Thorsgaard, stod Angola nemlig også først på turneringsplanen. Efter 45 minutter var Danmark nede med fem mål, men endte alligevel med at hive sejren hjem.

"VM er jo altid spændende, fordi vi kommer til at møde nogle nationer, som spiller på en lidt anden måde, end vi er vant til. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi går videre," siger Heine Eriksen.

Det er de fire bedste hold fra hver gruppe, som går videre til ottendedelsfinalerne, og landstræneren går efter at ende øverst i gruppen.

"Det er vigtigt at vinde puljen, for hvis vi gør det, bliver vejen frem mod finalen lettere. Hvis vi for eksempel bliver nummer to, kommer vi nok til at møde Rusland ret tidligt," forklarer Heine Eriksen.

Og selvom Danmark vandt to træningskampe og spillede en uafgjort mod Rusland, da de to hold mødtes i påsken, var det russerne, som vandt EM sidste år efter at have slået danskerne i en højdramatisk semifinale.

Hele lodtrækningen faldt således ud:
Gruppe A: Norge, Korea, Kroatien, Tjekkiet, Uruguay, Kasakhstan
Gruppe B: Danmark, Holland, Tyskland, Angola, Serbien, Argentina
Gruppe C: Ungarn, Frankrig, Sverige, Japan, DR Congo, Portugal
Gruppe D: Rusland, Rumænien, Slovenien, Brasilien, Kina, Tunesien

VM bliver spillet i Kroatien fra 28. juni til 13. juli. Danmark spiller første kamp mod Angola den 28. juni i byen Cakovec.
Den officielle hjemmeside kan findes på www.u20.info

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater