12/05-14
-
Pressemeddelelse
Beach VM-puljerne afsløret
De danske beach-herrer er havnet i en forholdsvis heldig pulje A, mens damerne er havnet i en svær pulje B med blandt andet sidste sommers europamestre fra Ungarn.
Der er i eftermiddag trukket lod til puljerne til sommerens Beach Handball VM i Brasilien, hvor Danmark er præsenteret af både herre- og damelandshold.
De danske herrer placerer sig i gruppe A sammen med favoritterne Brasilien, Serbien, Oman, Uruguay og Australien, og det var en glad landstræner, der satte ord på lodtrækningens udfald.
"Vi er ikke uheldige med lodtrækningen, lad mig sige det sådan," underdriver Gorm Andersen med henvisning til, at den modsatte gruppe havde været klart sværere.
"Denne lodtrækning giver os en realistisk chance for at spille os blandt top tre i puljen og dermed komme videre i turneringen. Brasilien er selvfølgelig klart favoritter, mens jeg vurderer, at vi har en fifty/fifty-chance mod både Serbien, Oman og til dels Uruguay - og Australien skulle vi gerne kunne slå," lyder det fra Gorm Andersen.
Anderledes ser det ud på damesiden, hvor puljerne er mere jævnbyrdige. Her skal de danske beach-kvinder op imod deres banemænd fra EM på hjemmebane sidste sommer, nemlig Ungarn. Derudover er Ukraine også et stærkt beach-hold, der ved EM kun led nederlag til Ungarn, indtil de mødte Danmark i semifinalen.
Pulje A, herrer.
Brasilien
Danmark
Serbien
Oman
Uruguay
Australien
Pulje B, herrer.
Kroatien
Rusland
Egypten
Qatar
Argentina
Spanien
Pulje A, damer.
Brasilien
Norge
Uruguay
Australien
Taipei
Italien
Pulje B, damer.
Ungarn
Danmark
Ukraine
Thailand
Argentina
Spanien
VM i Beach Handball spilles i Recife, Brasilien, fra 22.-27. juli 2014.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk