13/05-14
-
Pressemeddelelse
Vejen EH erklæret konkurs
Tirsdag eftermiddag er Vejen EH officielt erklæret konkurs, og det betyder visse ændringer på damesiden til den kommende sæson.
Dansk Håndbold Forbund har tirsdag eftermiddag modtaget besked om, at Vejen EH officielt er erklæret konkurs i dag efter selv at have anmodet om det.
Det betyder, at holdets plads i ligaen bliver tilbudt til det øverste hold på reserveholdslisten, som er Nykøbing Falster Håndboldklub.
Vælger NFH at acceptere pladsen i ligaen, betyder det ligeledes, at der bliver en plads ledig i 1. division, som vil blive tilbudt til DHG Odense.
Vejen EH's licens går tilbage til moderklubben, Kolding IF, og den licens bliver samtidig tvangsnedrykket til 2. division. Det betyder, at Kolding IF kan stille med et hold i damernes 2. division fra næste sæson, hvis klubben er interesseret i det.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk