16/06-14
-
Pressemeddelelse
Ny soc-sejr til u 20 pigerne
De danske U 20 piger vandt også deres anden kampved SOC i Stockholm og ligner nu en vinder af turneringen
Det kvindelige danske U20 landshold vandt også sin anden kampved Scandinavian Open Championship, da holdet lørdag aften i Rosershallen uden for Stockholm besejrede turneringens svenske værter med 27-19 efter en pauseføring på14-10.
Kampen var reelt kun spændende de første 22minutter, hvor det lykkedes svenskerne at hænge påtil9-9, men mod slutningen af 1.halvleg skruede danskerne tempoet op og slog det hul, svenskerne aldrig siden var i nærheden af at lukke.
Sverige kom godt nok på 14-11, men så scorede Heine Eriksens mandskab seks må i streg og ved 20-11 var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.
I dagens første kamp vandt Norge 32-15 over Tyskland, og danskerne skal dermed blot have et point i søndagens opgør mod tyskerne for at vinde SOC.
Tyskland lagde ellers hårdt ud i turneringen, da de fredag besejrede Sverige med lige præcis 17 mål - 31-14 - men de kom altså ned på jorden igen mod nordmændene, som Danmark besejrede med seks mål i den første kamp.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk