Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-14   -   Pressemeddelelse

U20-pigerne vinder hård kamp mod Ungarn

Der blev gået hårdt til de danske U20-piger, da de mødte hjemmeholdet ved Mercedes Cup-turneringen i Ungarn.

Efter turneringssejren i Scandinavian Open i sidste weekend, så landstræner Heine Eriksen frem til i VM-forberedelserne at møde et hold som netop Ungarn, der spiller meget aggressivt. Den forventning blev i den grad indfriet i aftenens kamp, som Danmark vandt 31-28 efter 17-10 ved pausen.

"I første halvleg spiller vi tæt på drømmehåndbold. Det var en super indsats i begge ender af banen, og vi kørte rundt med ungarerne," fortæller landstræneren om kampen mod et af favoritholdene til VM-titlen.

"Kampen tager så en drejning efter pausen, hvor Ungarn intensiverer det offensive og aggressive spil og specielt i 3-2-1-forsvaret får lov til at gå til stålet. De indhenter os faktisk og har mulighed for at komme på 26-26 med ti minutter tilbage af kampen, men så får vi samlet os og får mere disciplin i spillet, så vi trækker fra til 30-26," siger Heine Eriksen, der til trods for den hårde medfart er rigtig glad for kampen.

"Det var en fed kamp at spille - og lige det, vi havde brug for. Vi spiller i en god kulisse med masser af stemning i hallen, vi oplever det fysisk hårde spil, og vi oplever dommere, der ikke just er med os, men som giver ungarerne lov til at gå helt til grænsen. Og nogle gange også over grænsen i min optik," lyder det fra landstræneren.

Allerede søndag klokken 9.00 venter holdets sidste kamp i VM-forberedelserne. Det sker mod Norge, og det er holdene selv, der har bedt om det tidlige spilletidspunkt af hensyn til hjemrejse.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater