08/07-14
-
Pressemeddelelse
DHF søger udviklingskonsulent
Bor du i det sydvestjyske, og vil du være med til at gøre en forskel for håndbolden i dit lokalområde, så er dette måske jobbet for dig.
DHF søger en udviklingskonsulent til kreds 7, som dækker det sydvestlige Jylland. Det er en spændende og udfordrende stilling, hvor man får stor indflydelse og har muligheden for at gøre en mærkbar forskel for håndboldsporten i lokalområdet.
I forbindelse med DHF's lancering af Knæk Kurven-projektet er der i endnu højere grad kommet fokus på foreningsarbejdet, og dette vil derfor være et stort element i udviklingskonsulentens jobbeskrivelse i de kommende år. Her er foreningsbesøg, tæt kontakt til de frivillige ledere og udvikling af håndboldproduktet nogle af overskrifterne for den indsats, udviklingskonsulenten er i spidsen for.
Matcher du følgende - så send os en ansøgning!
- God til at lytte og til at inspirere og motivere andre mennesker
- Interesse for og indsigt i håndboldverdenen.
- Erfaring med lederarbejde i en frivillig organisation.
- God formuleringsevne i skrift og tale.
- Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt.
- God til at arbejde sammen med andre mennesker.
- Du trives i en hverdag med vidt forskellige opgaver.
Stillingen er en halvtidsstilling, og der er base på kredskontoret i Vejen.
Ansøgningsfristen er den 10. august, og tiltrædelsesdatoen er senest 1. okober.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk