Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/08-14   -   Pressemeddelelse

U18-Herrerne klar til EM-Start

Den sidste slutrunde for ungdomslandshold denne sommer er U18-Herrernes EM. Det bliver skudt i gang Torsdag, hvor Danmark har fået en svær lodtrækning med Spanien, Rusland og Makedonien som modstandere i den indledende pulje.

De danske U18-drenge er lige nu på vej til deres første internationale mesterskab. Lige om hjørnet venter EM i Polen, hvor Danmark er havnet i indledende gruppe med Spanien, Rusland og Makedonien.

Både landstræner Morten Henriksen og spillerne glæder sig til at komme i gang med udfordringen, som i første omgang kommer til at foregå i Gdansk.

"Det er tydeligt at mærke på os alle sammen, at det er første gang, vi skal spille et mesterskab. Vi er spændte og lidt nervøse, men der skal jo være en smule sommerfugle i maven," lyder det fra Morten Henriksen.

Den overordnede målsætning er at blive blandt de 10 bedste nationer ved EM, da det giver direkte adgang til VM næste sommer. Den målsætning er da også realistisk, selvom Danmark blot er seedet som nummer tre i den indledende pulje.

"Det er en rigtig svær pulje, vi er kommet i, og seedningen er baseret på vores tidligere resultater og vores kvalifikationspulje, hvor vi blev nummer to efter Frankrig. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at vinde hver eneste kamp, og vi håber selvfølgelig, at vi kan blive nummer et eller to i den indledende pulje," siger Morten Henriksen.

Første opgør er torsdag eftermiddag klokken 13.00 mod Spanien, mens Rusland følger fredag klokken 15.00 og til sidst Makedonien søndag samme tid.

"Vi har ikke spillet mod nogen af holdene tidligere, men vi har set en del video med Spanien. De har et virkeligt spændende hold og er også seedet sommer nummer et i vores pulje. De dækker offensivt, så det har vi naturligvis forsøgt at indstille os på. Det samme gælder russerne, men de har en lidt smallere trup. Til gengæld har de nogle virkelig store og fysiske spillere kombineret med nogle lidt mindre, men teknisk dygtige spillere. Til sidste har vi Makedonien, som vi når at se to gange i aktion dernede. De har umiddelbart en stærk start-syver, men de bliver pressede, når de skal skifte ud, så det kan vi forhåbentlig udnytte via vores kontraspil," siger Morten Henriksen.

Uanset hvordan Danmark bliver placeret i den indledende pulje, bliver der krydset med Sverige, Serbien, Schweiz og Island i enten mellemrunde eller placeringskampe om placeringerne 9-16. Disse kampe vil også blive spillet i Gdansk, mens kampene om placeringerne 5-8 samt semifinaler, bronzekamp og finale bliver afviklet i Gdynia.

Den danske trup til EM ser således ud:
Emil Nielsen, Aarhus Håndbold (målmand)
Simon Gade, Team Tvis Holstebro (målmand)
Christian Olesen, HØJ (venstre fløj)
Tobias Thorsen, Aarhus Håndbold (venstre fløj)
Frederik Krabbe, GOG (venstre back)
Jacob Aaquist, Skanderborg Håndbold (venstre back)
Lasse W. Rosendahl, GOG (playmaker)
Nicolaj Nørager, Team Tvis Holstebro (playmaker)
Magnus Campbell, FIF (bagspiller)
Mathias Hedegaard, GOG (streg)
Allan Toft Hansen, Mors-Thy Håndbold (streg)
Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold (streg)
Rasmus Larsen, Aarhus Håndbold (højre back)
Sebastian Augustinussen, KIF Kolding (højre back)
Michael Thøgersen, Team Tvis Holstebro (højre fløj)
Mike Holm Haack, TMS Ringsted (højre fløj)

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater