Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-14   -   Pressemeddelelse

Ærgerligt nederlag i U18-drengens EM-åbning

Torsdag eftermiddag blev EM for U18-herrer skudt i gang, og her måtte Danmark se sig besejret af Spanien.

EM for U18-herrer blev fløjtet i gang i dag, og mesterskabets første kamp stod mellem Danmark og Spanien. Sidstnævnte er seedet til at vinde den indledende gruppe, og det blev da også til en spansk sejr over de danske drenge på 27-25 efter 17-11 ved pausen.

Det var ellers Danmark, der lagde bedst ud og kom foran i begyndelsen af kampen. Tålmodigt spil og flot overblik gjorde, at danskerne hurtigt førte 3-1, hvor også målmand Emil Nielsen bød ind med en af flere redninger på straffekast.

Momentum varede dog kun ved til det syvende minut, hvor Spanien udlignede til 4-4 og derfra trak gevaldigt fra. Landstræner Morten Henriksen tog sin første time out efter 12 minutter, hvor Spanien havde øget føringen til 9-4, men lige lidt hjalp det. En række tekniske fejl gjorde, at spanierne kunne gå til pause med en føring på 17-11.

"Vi kom rigtig fint fra start, hvor vi overholdt de aftaler, vi havde lavet på forhånd. Da vi så begyndte at spille noget andet spil, kunne vi ikke helt finde ind i rytmen igen, så de sidste 20 minutter af første halvleg var ikke gode nok," lyder det fra Morten Henriksen.

I anden halvleg var det helt klart danskerne, som var bedst kørende. Allerede tidligt i halvlegen havde de indhentet et par af de spanske mål, hvilket fik Spanien landstræner til at kræve time out efter blot seks minutter.

Det fik han ikke så meget ud af, og selv om de danske spillere brændte op til flere oplagte chancer ved at ramme målstoplen, fik de hentet yderligere ind - ikke mindst på storspil af playmaker Nicolaj Nørager, som viste sublimt overblik og leverede en helt igennem koncentreret indsats. Det blev også belønnet med en kåring som bedste danske spiller i kampen.

Efter 40 minutters spil var Danmark kravlet op på 19-16, og da både Emil Nielsen og Simon Gade på det danske mål leverede flotte redninger, kunne de danske U18-drenge udligne til 20-20 efter 46 minutters spil.

Det blev også til en dansk føring på 22-20, hvorefter en udvisning skulle vise sig at blive virkelig dyr. Her hentede Spanien nemlig den danske føring, og da en efterfølgende periode med dansk overtal ikke blev udnyttet, kunne Spanien stille og roligt hive en sejr på to mål hjem.

"Det var dejligt, at vi sluttede af med at spille en god halvleg. Det skal vi tage med til kampen i morgen. Selvfølgelig er der nogle ting, vi skal forsøge at optimere lidt; for eksempel vores overtalsspil og den ene forsvarsside. Men overordnet er jeg glad over, at så mange ting lykkedes for os i anden halvleg," siger Landstræner Morten Henriksen.

Næste kamp er fredag klokken 15.00 mod Rusland, som er seddet som nummer to i den indledende pulje.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater