27/08-14
-
Pressemeddelelse
Herre A landsholdstrup endnu ikke på plads
Ingen definitiv afgørelse i forhold til, hvilke spillere, der deltager i Herre A landsholdets samling i Silkeborg medio september
I modsætning til, hvad flere medier onsdag har publiceret, er den landsholdstrup, der skal møde ind til Herre A træningslejr i Silkeborg i dagene fra den 15. til 18. september endnu ikke endelig.
"Det er korrekt, at jeg i første omgang har sat navn på de 20 spillere, jeg i den bedste af alle verdener kunne tænke mig at se til den pågældende samling, men det er langt fra sikkert, at det også bliver den endelige trup," siger landstræner Gudmundur Gudmundsson.
Udfordringen ligger i, at herrelandsholdets samling ikke ligger i en såkaldt "international uge", hvor klubberne er forpligtet til at give deres landsholdsspillere fri og at der kan være klubinteresser - som eksempelvis turnerings- eller pokalkampe - der kolliderer kalendermæssigt.
"Vi har endnu ikke fuldt overblik over, hvordan situationen er for flere af spillerne, så derfor må både medier og håndboldfans væbne sig med tålmodighed, indtil den endelige trup er udtaget og det bliver meldt ud af Dansk Håndbold Forbund," siger Gudmundur Gudmundsson.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk