Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/09-14   -   Pressemeddelelse

DHF's ledelse både uenig i og ked af udtalelse fra undervisningsminister Christine Antorini

I et interview med Danmarks Radio affødt af resultatet af en uvildig undersøgelse, hvoraf det fremgår, at en foruroligende stor del af landets skolesøgende børn må opgive deres hidtidige aktivitet i de danske idrætsklubber som konsekvens af den nye skolereform, udtaler undervisningsminister Christine Antorini, at hun ikke betragter dette forhold som væsentligt i og med, at børnene i hendes optik får tilstrækkelig motion i løbet af skoledagen.

I Dansk Håndbold Forbunds ledelse er vi ikke alene dybt uenige i denne konklusion, vi er også oprigtigt kede af, at ministeren med sin udtalelse i vores øjne udviser en beklagelig mangel på indsigt i dansk idræts daglige virke - ikke mindst i forhold til det helhedsperspektiv, livet i idrætsklubberne gennem årtier har bibragt generationer af børn og unge her i landet.

Vi glæder os naturligvis meget over, at man med den nye skolereform blandt meget andet har taget stilling til danske skolebørns fysiske habitus, men derfra og så til at forestille sig, at skoleidrætten isoleret set kan dække alle de både fysiske og ikke mindst sociale aspekter, idrætsklubberne pr. tradition har tilbudt børn og unge i Danmark - ja, der er en afgrundsdyb forskel. En forskel hvis konsekvens, ministeren formentlig ikke har tænkt helt til ende.

I den del af den danske idrætsverden, vi i Dansk Håndbold Forbund kender bedst, nemlig den dagligdag der udspiller sig i de danske håndboldklubber, har hen imod 60.000 skolesøgende danske børn, dagligt glæde af en voksenkontakt til de uendeligt mange fantastisk dygtige frivillige trænere og ledere, som skaber de trygge og inspirerende rammer, der gør det til en unik oplevelse for børnene at dyrke håndbold i vores mere end 900 foreninger.

Børnene har desuden naturligvis også uerstattelig glæde af på frivillig basis at omgås hinanden indbyrdes - ligesom det, at de med regelmæssigt tilbagevendende tidsinterval i konkurrence kan afprøve deres færdigheder med andre børn på samme alder og niveau også er med til at udvikle dem som hele mennesker.

Alt det sørger vores titusindvis af frivillige trænere og ledere for i foreningerne landet over - og den indsats og børnenes udbytte kan ikke erstattes af nok så mange idrætstimer i skolens regi.

På den baggrund opfordrer vi undervisningsministeren til at søge optimering i forhold til, hvordan børnene kan få glæde af tiltagene i den nye skolereform samtidig med, at de kan fastholdes i landets idrætsklubber, så vi opnår et "både-og" og ikke et "enten-eller".

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater