Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/09-14   -   Pressemeddelelse

Hård EM-kval for U17-pigerne

Det bliver ingen nem opgave for U17-pigerne at kvalificere sig til EM i Makedonien næste sommer. Kvalifikationspuljen indeholder nemlig Frankrig, Serbien og Schweiz.

Under EHF-kongressen i Dublin er lodtrækningen til næste sommer EM-kvalifikationsgrupper for U17-landshold på damesiden blevet foretaget. Mesterskabet skal spilles i Makedonien, som netop har afviklet VM for U18-landshold, hvor de danske piger fik en bronzemedalje med hjem.

33 hold var med i lodtrækningen, og holdene blev delt ind i seks puljer med firedeltagere og tre puljer med tre deltagere. Fra grupperne med fire deltagere går de to bedst placerede videre til EM, mens det kun er topholdet fra grupperne med tre deltagere, der kvalificerer sig til EM.

Danmark var seedet i første lag og trak Frankrig, Serbien og Schweiz. Sammen udgør de pulje 1, og landstræner Heine Eriksen er spændt på udfaldet af kvalifikationsturneringen.

"Vi står i en meget speciel situation, fordi vores U17-landshold endnu ikke har spillet en landskamp. Det betyder, at vi er på helt bar bund i vores kendskab til egen styrke og vores modstanderes niveau. Det har jeg aldrig prøvet før," lyder det fra Heine Eriksen.

Årsagen til, at Danmark endnu ikke har spillet U17-landskampe, er, at man har valgt at starte senere med denne årgang. Heine Eriksen har dog ikke på fornemmelsen, at de andre nationer har fulgt det danske eksempel.

"Jeg kunne ikke forestille mig, at de andre nationer har gjort det samme som os, så de er nok noget længere fremme. Og kigger vi på traditionerne for serbisk og fransk håndbold, så ser vores kvalifikationspulje rigtig hård ud. Jeg tror godt, vi kan sige, at vi havnede i den hårdeste af puljerne. Heldigvis går de to bedste hold videre. Det havde været værre, hvis vi var havnet i en af de puljer med tre hold sammen med Serbien og Frankrig, for derfra går kun et enkelt hold videre," siger Heine Eriksen.

Kampene bliver afviklet som en turnering i perioden 20. - 22. marts 2015. I første omgang får Schweiz tilbudt at afvikle den turnering, og hvis de takker nej, får Danmark tilbuddet. Selve EM foregår fra 13. - 23. august 2015.

Det danske U17-landshold spiller sine første landskampe fra den 19. - 23. november mod Tyskland og Rumænien på udebane.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater