Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-14   -   Pressemeddelelse

U19-landsholdet til turnering i Rumænien

Flemming Dam Larsen har i dag sat navn på de spillere, der skal med dame-U19-landsholdet til 4-nationers turnering i Rumænien i starten af december.

U-landstræner Flemming Dam Larsen indkalder i dag dame-U19-landsholdet til træningssamling og de første kampe, siden holdet som U18 vandt bronzemedaljer ved VM i Makedonien i sommer.

I truppen er der genvalg til 13 af VM-bronzevinderne, mens tre nye er kommet til.

"Vi har taget nye spillere med og forsøger i øvrigt også at få flere med fra den unge 1997-årgang," siger Flemming Dam Larsen og fortsætter. "Det er vigtigt for os at prioritere sådan, for selvom der lige nu kan være forskel på niveau og fysik, så vil det udligne sig over tid," forklarer han.

Rejsen går til Rumænien, hvor værterne gør meget ud af turneringen, som de har placeret i tre forskellige byer i den sydlige del af landet vest for hovedstaden Bukarest. Rumænien har ud over Danmark også inviteret Spanien og Ungarn, og landstræneren ser frem til at møde alle tre modstandere:

"Rumænerne blev jo verdensmestre ved VM i sommer, hvor vi spillede uafgjort mod dem under turneringen, mens Ungarn er et godt organiseret hold, som vi dog plejer at have et godt tag på. Spanien er hold med en meget speciel spillestil, der er en god erfaring for vores unge spillere. De spiller hurtigere, end vi er vant til, og kan forberede spillerne lidt på, hvordan det er at spille mod eksempelvis Korea og Japan, som vi sjældent har lejlighed til at prøve kræfter med," vurderer Flemming Dam Larsen.

"Jeg synes, vi har et stærkt hold, og at vi har en god chance mod de tre modstandere, så jeg ser rigtigt meget frem til at komme i kamp med holdet igen," slutter Flemming Dam Larsen.

Danmark spiller efter følgende plan:

4. december klokken 16.00 mod Spanien i Craiova
5. december klokken 16.00 mod Ungarn i Caracal
6. december klokken 13.00 mod Rumænien i Slatina

Følgende spillere er udtaget til turneringen:

Althea Reinhardt, NFH
Ida Vium, Team Tvis Holstebro
Signe Brun, Viborg HK
Suzanne Bækhøj, Skanderborg Håndbold
Lærke Pedersen, Team Tvis Holstebro
Mai Kragballe, FCM Hånsbold
Ida Mikkelsen, Team Tvis Holstebro
Mie Højlund, Randers HK
Simone Pedersen, FCM Håndbold
Pauline Bøgelund, FCM Håndbold
Celine Kristiansen, København Håndbold
Stine Holm, København Håndbold
Annika Jacobsen, FCM Håndbold
Maria Lykkegaard, FIF
Sara Hald, Team Tvis Holstebro
Line Skak, FCM Håndbold

Derudover deltager Sofie Flader, FIF, i træningen den 1 og 2. december.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater