Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Pytlick indkalder 20 spillere til samling

Forud for Golden League i Norge samler landstræner Jan Pytlick 20 spillere i Vejle, og det bliver samtidig de sidste forberedelser inden årets slutrunde.

De danske håndboldkvinder samles den 24. november for første gang siden Golden League-triumfen på hjemmebane i oktober og samtidig for sidste gang, inden det går løs ved EM i Ungarn i december.

"Samlingen skal bruges til at få finpudset de sidste ting og repeteret det, vi arbejdede med i oktober. Vi har ikke mange træninger, inden vi skal af sted til Norge, så det er de sidste ting, der skal på plads," fortæller landstræner Jan Pytlick og vender blikket mod kampene i Norge.

"Det samme gør sig gældende ved de tre kampe i Norge, hvor vi møder Norge, Serbien og Frankrig. Her er det vores overordnede mål at få skabt tryghed i de ting, vi har arbejdet med, og så er kampene selvfølgelig også med til at afgøre, hvilken spiller der får den sidste plads i EM-truppen," afslører landstræneren med henvisning til, at han blot mangler at uddele en enkelt EM-billet.

Jan Pytlick udtog på et pressemøde i slutningen af oktober 15 ud af de 16 spillere til EM-truppen - og de 15 spillere er naturligvis selvskrevet til den kommende samling. Herudover har landstræneren har valgt at indkalde fem spillere til samlingen i Vejle, hvoraf tre spillere kommer med til turneringen i Norge, mens de sidste to forlader samlingen inden afrejse.

Følgende fem spillere er indkaldt til samling i Vejle og evt. Golden League i Norge:

Mette Tranborg, Sk Aarhus
Lærke Møller, Team Tvis Holstebro
Jane Schumacher, Randers HK
Anne Mette Hansen, København Håndbold
Cecilie Greve, HC Odense

Følgende 15 spillere er med hele samlingen og er på forhånd udtaget til EM:

Målvogtere:
20 Rikke Poulsen, Viborg HK
1 Sandra Toft, Larvik HK

Fløjspillere:
7 Maria Fisker, Viborg HK
23 Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro
25 Trine Østergaard, FCM Håndbold
3 Maibritt Kviesgaard, Team Esbjerg

Stregspillere:
13 Marianne Bonde Pedersen, København Håndbold
11 Mette Gravholt, Viborg HK
4 Susan Thorsgaard, FCM Håndbold

Bagspillere:
21 Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
14 Lotte Grigel, Team Esbjerg
28 Stine Jørgensen, FCM Håndbold
15 Pernille Holmsgaard, København Håndbold
27 Louise Burgaard, Viborg HK
19 Line Jørgensen, FCM Håndbold

Golden League spilles efter følgende plan (Danmarks kampe vises på TV2):

Torsdag, 27. november i Arena Larvik:
19:15 Serbien - Frankrig
21:40 Norge - Danmark

Fredag, 28. november i Arena Larvik:
17:00 Danmark - Serbien
19:15 Norge - Frankrig

Søndag, 30. november i Oslo Spektrum:
16:15 Norge - Serbien
18:30 Frankrig - Danmark

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire