14/11-14
-
Pressemeddelelse
Forening: Tilbyd håndboldskole 2015
Det er nu tid til, at foreningerne kan melde sig på banen som arrangør af de populære håndboldskoler til sommer. Tilmeldingen åbner i morgen, lørdag den 15. november.
Lørdag den 15. november åbnes for arrangørtilmelding til håndboldskolerne 2015. Det er foreningens oplagte mulighed for at lave en sommerferieaktivitet, der kan begejstre børn i 5-16 års alderen med håndboldoplevelser, hvor bolden, læringen og aktiviteter er i centrum.
Hvorfor tilbyde håndboldskoler?
· skab liv i foreningen og gøre foreningen synlig i lokalområdet.
· tilbyd en sjov og aktiv sommerferieaktivitet, der også kan tiltrække nye medlemmer.
· ryst foreningens børnetrænergruppe godt sammen inden sæsonstart.
· få mulighed for at sætte unge træneraspiranter i tidsbegrænset "mesterlære" sammen med foreningens rutinerede børnetrænere.
Dansk Håndbold Forbund ønsker med håndboldskolen at skabe de bedste rammer for, at trænere og ledere kan videregive deres entusiasme til børn og unge. Foreningen skal kun koncentrere sig om det vigtigste - nemlig selve arrangementet - mens DHF tager sig af det administrative.
Tilmelding din forening
Mange års erfaring fra vores håndboldskole har vist, at ejerskabet skal udspringe af foreningens ønske og lyst til at arrangere et tiltag som håndboldskolen for foreningens børnemedlemmer. Af samme grund har foreningen stor medindflydelse på selve indholdet og udformningen af håndboldskolen i foreningens regi.
Frem for alt - det er NEMT! DHF sørger som nævnt for den administrative del, så foreningen kan fokusere på selve håndboldprogrammet!
Tilmeld din forening her
Konceptet
Igen i år er håndboldskolerne opdelt i følgende alderstrin:
DHF Skum for de yngste, U6-U8.
DHF Håndboldskole, for U10-U12 (U14).
DHF Camp for de ældste, U14-U16.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk